søg her:
XpDetail Online

Udvikling Helsingør - Debat, forslag og spørgsmål

Har du spørgsmål til os ris eller ros?, så stil dem her, vi besvarer alle spørgsmål.

smilingdanmark

Tonny Parnell: Kommunen skal på banen, snak hjælper ikke. Hvorfor promoverer city-foreningen ikke deres nye formand på deres egen hjemmeside, er den allerede droppet igen, den er vel stadig varm ? ?
Det er nu endelig gået op for byrødderne at Helsingør IKKE kan lokke ressourcestærke børnefamilier til byen UDEN BOLIGER.
Nu bygges der og børnefamilien er i udsigt, økonomien bedres.

smilingdanmark

Det er ikke Kommunens opgave at støtte detailhandlen, men det er Kommunens opgave at skabe rammerne for den detailhandel der er eksistensberettiget i dag.
Vi mister forretninger hver uge, flere i sidste uge. - - Det skyldes IKKE Nethandel, men manglende udvikling.

Som børnefamilien ikke kan lokkes uden boliger, er indre by med restauranter og shopping muligheder også et parameter når boligen skal vælges.
Det går meget stærkt med butiksdøden lige nu, og det eskalerer som en steppebrand.

Indre by når hurtigt et punkt hvor den Ressourcestærke børnefamilie vælger Helsingør fra til fordel for en anden by der har bedre indkøbs og shoppingmuligheder, og investorerne til byggeprojekterne oplever at de ikke kan sælge en bolig i Helsingør, - investeringer i byen og byggeriet går i stå igen.


Udvikling
07-12-2019
Tonny Parnell

Er det menneskeskabte klimaforandringer eller er det bare hysteri  

Klimadebatten ? - Ved vi overhovedet hvad vi taler om?

Klimadebatten er meget mere end bare for meget CO2 i atmosfæren
Der er mange usikkerheder, når det drejer sig om at forudsige konsekvenserne af at pille ved Jordens klima. Nogle ting ved vi med sikkerhed. Når vi udleder drivhusgasser i atmosfæren, vil koncen-trationen af CO2 i atmosfæren øges. Vi ved også med sikkerhed, at en større koncentration af drivhusgasser vil ændre Jordens varmebalance, og det betyder, at temperaturen begynder at stige.

Kulstof C er grundbyggestenen i alt levende
Grundstof nummer 6 kulstof (C) er grundbyggestenen i alt levende, som vi kender.

Men herfra er der meget vi stadig ikke forstår og tingene bliver mere usikre. Hvor meget og hvor hurtigt vil klimaet ændre sig? Vil det gå jævnt eller vil der ske uventede spring?

En af de vigtigste årsager til usikkerhederne er de mange såkaldte feedback- eller tilbagekoblings-mekanismer, som i 4,5 Mia. år har styreret Jordens klima.
Når klimaet begynder at blive varmere, påvirker det mange faktorer, som igen virker tilbage på klimaet. Det gælder eksempelvis snedækket, - vegetationen, - indholdet af vanddamp i atmosfæren og dermed skydækket.
Alle disse faktorer kan have enten en negativ eller en positiv tilbagekobling på den hastighed, som atmosfæren opvarmes med.

En negativ tilbagekobling betyder, at opvarmningen hæmmes eller går helt i stå.
Det kan være fordi, det lavtliggende skydække øges på grund af mere vanddamp i atmosfæren, og da skyerne dækker for Solen, vil jord- eller havoverfladen afkøles.
En positiv tilbage-kobling betyder, at opvarmningen bliver forstærket. Det kan ske, hvis opvarmningen betyder et mindre snedække. Da sne reflekterer Solens stråler, vil et mindre snedække betyde, at der optages mere varme i jorden, og opvarmningen vil forstærkes. Omvendt betyder varmere klima en kraftigere vegetation der optager og binder CO2 inden det når ud i atmosfæren og ved fotosyntese frigør ilt - opvarmningen hæmmes.

Kulstof C er grundbyggestenen i alt levende

Disse tilbagekoblingsmekanismer kan altså have en stor betydning for, hvor meget og hvor hurtigt en øget koncentrationen af drivhusgasser/Co2 i atmosfæren vil påvirke klimaet. Hvis de positive tilbage-koblingsmekanismer bliver så stærke, at den globale opvarmning vil fortsætte, på trods af at vi holder op med at udlede drivhusgasser i atmosfæren. Kunne det tyde på at kulstofkredsløbet er forstyrret.

Dette kunne være fordi vi prooducerer for meget plastic der lander i naturen og forstyrer - hæmmer den "forrådnelsesproces" der indgår i det kredsløb der via fotosyntesen beriger kloden med ilt og det kulstof der er betingelsen for alt levende på jorden..

Hvis vi kan tale om en forstyrrelse af kulstofkredsløbet, vil det være en pludselig ændring som eksempelvis store vulkanudbrud - - - omfattende skovbrande på flere continenter samtidig, eller en systematisk nedbrydning af, eller mangel på den biomasse som igen indgår i fotocyntesen og kulstofkredsløbet (her kunne vi måske få en løbsk feedback)

Hvis de negative tilbage-koblingsmekanismer i stedet bliver så stærke, at den globale opvarmning vil stopper, kunne det tyde på at klimaforandringerne på trods af at vi stadig udleder Co2 til atmosfæren, ikke er så hysterisk menneskeskabte.

Der hvor vi ved at vi får en løbsk feedback er når vi i misforstået "miljøvenlighed" afbrænder biomasse og dermed "skræller" jordens overflade for skov der giver livsbetinget ilt og optager den CO2 vi udleder og dermed i bogstaveligste forstand "kvæler" vækstbetingelsen for alt organisk og alt liv på jorden. (Den kendte molbohistorie: "Vi saver den gren over vi selv sidder på"   ved at bruge FLIS og Biomasse til opvarmning og i vores kraftvarmeværker.)

Grundstof nummer 6 i det periodiske system er kulstof (C). Kulstof er grundbyggestenen i alt organisk stof – i alt levende, som vi kender det.
Ude i det store verdensrum spiller kulstof ikke nær samme rolle som her på Jorden, hvor kulstof indbygges i alt levende – startende med fotosyntesen, hvor der ud fra vand og kuldioxid dannes organisk stof og ilt.

Kulstof C diagram
Biomasse er en afgørende faktor i Den hurtige kulstofcyklus
Kulstof Cyklus
(Illustration adapted from P.J. Sellers et al., 1992.)

Jeg ber læseren bemærke!
Det lyder helt nonsens, ikke desto mindre er det fakta.
Atomvægt for kulstof (C) er 14;
Atomvægt for ilt (O) er 16;
Molekylvægt for CO2 er 14 + 2 * 16 = 46, dvs. at ét kg kulstof ved fuldstændig forbrænding omdannes til 46/14 kg CO2 ~ 3 1/3 kg CO2!

Det meste af Jordens kulstof eller ca. 65.500 milliarder ton - opbevares i klipper sten og cement. Resten er i havet, atmosfæren, planter, jord og fossile brændstoffer.

Kulstof C diagram
Rivers carry calcium ions—the result of chemical weathering of rocks—into the ocean, where they react with carbonate dissolved in the water. The product of that reaction, calcium carbonate, is then deposited onto the ocean floor, where it becomes limestone. Kulstof C diagram

Bevægelsen af kulstof fra atmosfæren til litosfæren (klipper) begynder med regn. Atmosfærisk kulstof kombineres med vand for at danne en svag syre - kulsyre - der falder til overfladen i regn. Syren opløser sten - en proces kaldet kemisk forvitring - og frigiver calcium, magnesium, kalium eller natriumioner. Floder bærer ioner til havet.

Der er to veje i den naturlige kulstofcyklus:

Den langsomme kulstofcyklus: sker Gennem en række kemiske reaktioner og tektonisk aktivitet. Ved den langsomme transformation tager kulstof mellem 100-200 millioner år at bevæge sig mellem klipper, jord, hav og atmosfæren.

Den hurtige kulstofcyklus: Planter og planteplankton er de vigtigste komponenter i den hurtige kulstofcyklus. Planteplankton (mikroskopiske organismer i havet) og planter tager kuldioxid fra atmosfæren ved at absorbere det i deres celler. Ved hjælp af energi fra solen kombinerer både planter og plankton kuldioxid (CO2) og vand til dannelse af sukker (CH2O) og ilt. Den kemiske reaktion ser sådan ud: CO2 + H2O + energy = CH2O + O2  (90 - 150år)

Mens elementer inden for den langsomme kulstofcyklus tager hundreder af millioner af år, sker bevægelserne inden for den hurtige kulstofcyklus inden for organismers levetid.

Det er den hurtige kulstofcyklus der forsyner alt levende på jorden med ilt og kulstof 6, - Når vi efbrænder Flis og Biomasse i vores kraftvarmeværker, fjerner vi betingelsen for dannelsen af den vigtigste bestanddel i alt levende på jorden (vi kvæler os selv)

Bindingerne via Photosynthesen i biospheren (skov - vegetation og biomasse) indeholder meget energi. Når kæden brydes, frigives den lagrede energi. Denne energi gør kulstofmolekyler til en fremragende brændstofkilde til alt organisk og levende på jorden.

Under fotosyntesen optager planter kuldioxid og sollys for at skabe brændstof - glukose og andre sukkerarter - til opbygning af plantestrukturer. Denne proces danner grundlaget for den hurtige (biologiske) carboncyklus.

I klimadebatten er det derfor vigtigt at der opnåes forståelse for at biomasse er en afgørende faktor i "Den hurtige kulstofcyklus" og når vi skræller jorden for, og afbrænder flis og biomasse i vores kraftvarmeværker, kan det sidestilles med at "vi piller motoren ud af den hurtige kulstofkonverter", mekanismen går i stå og alt liv på jorden uddør i Mio. af år indtil der via Photosynthesen og "den langsomme kulstofcyklus" igen oparbejdes nok biomasse til at skaffe den livsbetingende ilt og kulstof 6  så  mennesket igen kan opstå af den plankton (der har overlevet på havets bund) hvorfra alt levende i sin tid er opstået.

carbon dioxide

The geological carbon cycle. The natural regulation of atmospheric CO2implies different carbon reservoirs playing roles ondifferent time scales. Ocean and biomass reservoirs play a role at time scales lower than a couple of thousand years. At longer(geological) time scales, carbonate weathering is balanced by carbonate precipitation in the ocean, but the volcanic input of CO2 to the atmosphere is only compensated by the weathering of Ca-Mg silicate minerals in soils (CaSiO3+ CO2= CaCO3+SiO2). For each mol of C precipitated into carbonate, a mol of C is released to the atmosphere, and the net sequestration ofatmospheric carbon is 0.07 PgC/year. The organic sequestration in the form of fossil organic matter buried in sediments is thought to be compensated by the oxidation of ancient organic matter on land (not shown). New findings in the Himalaya lead to a new flux of CO2 degassing in mountain ranges and make mountains a locus of CO2production instead of CO2consumption. Fluxes in PgC/year or PtC/My.

Vi ved at ved rejsning af Himaleja for 50 Mio år siden, blev der frigivet enorme mængder Kulstof/Co2 ved brud og tektonisk aktivitet ved kontinenternes bevægelse og ikke mindst sammenstød.

Vi ved også der de seneste årtier har været flere jordskælv i oceanerne der har udløst tsunamier med efterfølgende enorme ødelæggelser.

Nu har vi konstateret en forøgelse af carbon dioxide/Co2 i atmosfæren og klimadebatten bryder ud i en hysterisk rus. - - - Vi ved at i den naturlige kulstofcyklus falder carbon dioxide til bunden af oceanerne og bindes til/omdannes til limsten. - - Når vi ved at der blev frigivet enorme mængder Co2 ved Himaleja´s rejsning for 50 Mio år siden,? - - kunne man måske tvivle på om de klimaforandringer vi ser i dag er menneskeskabte,? - eller der ganske enkelt ved de senere års store jordskælv/tsunamier er skabt revner og forskydninger i havbunden (som består af den limsten Carbon dioxide er bundet i) at udvaskning af CO2 herfra, - i mængder kan sidestilles med det der skete for 50 mio år siden, under Himaleya´s rejsning??? 

Når "lille Danmark" indgår klimaforlig og lovgiver på området skal vi også huske at hver enkelt af de mange skovbrande der (næsten årlig) forekommer i Californien - Australien og andre lande, udleder mere CO2 til atmosfæren end hele Danmark gør på et helt år, og tager vi et enkelt af de store vulkanudbrud, tager det Danmark snesevis af år for at nå det udledningsnevau. - - "lille Danmark" indgår verdens dyreste klimaforlig, men Danmark er reelt ganske ubetydelig i klimaspørgsmålet og det samlede CO2 udslip udgør mindre end de samlede elefantprutter i Indien.

Det er ganske vist: Til trods for at Kina opfører tre gange flere kulkraftværker end USA, udleder Kinas kulkraftværker kun halvt så meget CO2 til atmosfæren fordi alle er opført i et bælte med utrolig meget skov og vegetation der binder CO2 inden den udledes til atmosfæren. - - Der findes masser af Kul i Alaska - Arktis - Svalbard, som er skabt af skov da polerne var varmere, kridttiden (for ca. 145 til 65 millioner år siden) -
Det ved man, men man ved ikke om de klimaforandringer vi ser nu, blot er den naturlige cyklus der har pågået i 4,5 Mia. år, eller det er menneskeskabte klimaforandringer.? -

Jordens bane om solen skifter
Jordens bane om solen skifter for hver 100.000

- om menneskeheden udleder for Meget CO2 til atmosfæren eller vi ganske enkelt producerer for meget plastic der forsinker naturens naturlige forrådnelsesproces og sætter den fotosyntese der skal omdanne kulstof til vækst i stå,
eller afbrænder vi bare så meget biomasse så skovarealer og tilvæksten ikke længere er tilstrækkelig til at producere den Ilt vi bruger og optage den CO2 vi udleder?

Kulstof C er grundbyggestenen i alt levende
Jo mere Jorden hælder, jo større er forskellen mellem vinter og sommer

Jordens hældning svinger mellem 22 og 24,5 grader i forhold til banen rundt om Solen. Denne cyklus varer cirka 41.000 år. Hældningen har stor betydning for styrken af de forskellige årstider. Jo mere Jorden hælder, jo større er forskellen mellem vinter og sommer. I øjeblikket hælder Jordens akse 23,5 grader og er faldende, hvilket giver mindre forskel på sommer og vinter over de næste mange tusinde år. - - er det bare det vi oplever ? - - Har vinteren 2019 været den varmeste nogensinde??

Jordens bane om solen skifter for hver 100.000 år mellem mere elliptisk form og en mere cirkulær form (med en større indstråling)

De seneste halve million års cykliske klimaændringers sammenhæng med Jordens bane viser, at solindfaldet er hovedansvarlig for klimaændringer

Når alt kommer til en ende. så har Jorden/solsystemet eksisteret i over 4,5 Mia,  år og menneskets eksistens på jorden kan vi datere 5000 år tilbage. - Sæt det i relief og den tid vi har levet på jorden er kun et ufatteligt kort "Blitz" - - - vi har kun forurenet med kul og olie i et endnu kortere "blitz" - - er det realistisk at mene de klimaændringer vi ser er menneskabte.? - - eller er det mere sandsynligt at de små temperaturændringer vi ser, fremkomer ved de naturlige divagenser i hele solsystemets kredsløb.? 

Når vi ved at den hurtige kulstofcyklus forcerer Co2 på en tidshorisont af ca. 150 år og ved den langsomme transformation tager kulstof mellem 100 - 200 Millioner år om at omdanne den Co2 vi frigiver ved udbygning af vores infrastruktur - - tunnelboring her og der, natur - højde og vejregulering med stadig større maskiner, - cementproduktion og betonbyggeri, men allervigtigst og den største faktor der forstyrrer den langsomme kulstofcyklus er Vulkanudbrud - Jordskælv og de tektoniske brydninger mellem kontinenterne.

Er det så legitimt overhovedet at have en mening om klimaforandringer når menneskeheden kun har viden tilbage fra 1723 hvor Erasmus Montanus fandt ud af at Jorden er rund.? - af Ludvig Holberg i 1723: -"Og der udløses en større diskussion i byen da Erasmus udtaler at jorden er rund i stedet for flad, som man hidtil har troet. Med denne påstand om at jorden er rund sættes kristendommen i et andet lys, hvilket bondefolket forholder sig meget kritisk til."

Når vi ved at jorden har kredset om solen i mere en 4,5 Milliarder år og der i lige så lang tid har været klimaforandringer, der har været langt mere ekstreme end dem vi ser i dag. ja vi ved, eller vi burde vide og forvente de klimaforandringer vi i dag kan måle i forhold til jordens ellipseformede bane om solen og i forhold til de forandringer vi har beregnet os til for hver 100.000 år.

Når jeg så hører/læser alverdens hysteriske klimadebatter fra yderste venstre, over græsrødder til yderste højre, og alle kloge-åger der på mindre end en brøkdel af et BLITZ i forhold til jordens 4,5 Mia. års cyklus har gjort sig kloge og næsten kan beregne jordens menneskeskabte eruption er nært forestående og at vores børn er i fare.

Så er det jeg tænker på det hysteri Erasmus Montanus skabte i 1723 da han påstod at jorden var rund??

Ved vi overhovedet hvad vi taler om??? Erasmus Montanus havde ret, men det er jeg ikke sikker på Klimahysteriet i dag har.

Der er ingen tvivl om at de store mængder plastic affald menneskeheden producerer er for det første ikke nogen fryd for øjet når vi glædes over naturens vidunderlige ageren.

Plastic i de mængder er også til gene for dyrelivet og forsinker den hurtige (biologiske) carboncyklus. (den naturlige fotosyntese carboncyklus får forstoppelse som havskilpader og dyr også gør) - - Skal vi bare forbyde produktion af uforgængeligt emballage??

 


.
. Din kommentar Coments      Print ArtikelPrint      Skriv ArtikelSkriv

FAQ Udvikling SupportPage: 1
[1] 2 >
13-09-2020


Power-to-X og Danmarks fremtid
Power To X - Danmarks guldæg Power-to-X (PtX) bliver et afgørende element i omstillingen fra fossile brændsler.....
Udvikling Power-to-X og Danmarks fremtid

03-09-2020


Gigantisk virksomhedsflugt venter Helsingør
Så er Helsingør Kommune igen på vilde afveje for skatteborgernes penge!....
Udvikling Gigantisk virksomhedsflugt venter Helsingør

25-06-2020


Helsingør ude i nye vilde planer for skatteborgernes penge.
Vi erindrer Biogas eventyret der kostede skatteborgerne over 400 Mio. - - se på det spritnye Flisfyr som koster skatteborgerne over 1 Mia, - Biogasfyret producerede aldrig en eneste km3 Gas og det nye flisfyr kommer aldrig til at producere en eneste MWH.??....
Udvikling Helsingør ude i nye vilde planer for skatteborgernes penge.

23-03-2020


Det er lidt for sent at udvise Erhvervsvenlighed
Det er MEGET sent du nu tænker på erhvervslivet.? - - Måske for sent. - jeg er bange for Helsingør Kommune taber Titusindvis af arbejdspladser allerede de kommende måneder....
Udvikling Det er lidt for sent at udvise Erhvervsvenlighed

16-03-2020


Hvad koster (coronavirus/COVID-19) en detailhandler i Helsingør
Hvad koster coronavirusen en gennemsnitlig detailhandler eller restaurant i Helsingør city?....
Udvikling Hvad koster (coronavirus/COVID-19) en detailhandler i Helsingør

10-03-2020


Helsingør erhvervsvenlighed 2019 fra Di
Hvorfor forholder du dig ikke til Di´s erhvervsundersøgelse ? -den er retvisende og den forholder vi andre os til. - - er du betrykket ved Helsingør erhvervsvenlighed,? - det bør borgmesteren nemlig være.....
Udvikling Helsingør erhvervsvenlighed 2019 fra Di

20-02-2020


Store udfordringer for den fysiske butik
Detailmarkedet er i en rivende udvikling. Forbrugerne stiller stadig større krav til butikkerne, samtidig med, at de i stigende grad vælger at handle på Internettet. En udvikling der sætter de fysiske butikker under pres.....
Udvikling Store udfordringer for den fysiske butik

19-02-2020


Borgmesteren sælger Helsingør´s eneste mulighed for udvikling
Den Radikale Christian Holm Donatzky´s dræbende ide om uddannelsesinstitutioner i indre by dukker nu op igen. Donatzky udnytter Borgmesterens svage punkt og afpresser Borgmesteren ved mediekorruption.....
Udvikling Borgmesteren sælger Helsingør´s eneste mulighed for udvikling

31-01-2020


ÅBENHED OG DIGITALISERING MODVIRKER DIGITAL KORRUPTION
Vi har nu tre gange inden for et år, set kommunen og specielt det borgmæsterbærende parti og Borgmesteren selv ligger under for for den samme gruppe som nu står bag tidligere massive mediepres....
Udvikling ÅBENHED OG DIGITALISERING MODVIRKER DIGITAL KORRUPTION

27-12-2019


HELSINGØR ER ET IT MØRKELAND DER I DEN GRAD SKAL OPGRADERES.
Helsingør satser på kultur og turisme, men har KUN EN internet portal og det er kommunens officielle, som ikke burde være en reklamesøjle,(jeg skal skynde mig at sige at det er fint så længe vi ikke har andre) men der bør være andre der er stærkere på det område. Turistkontoret er nedlagt og hedder ....
Udvikling HELSINGØR ER ET IT MØRKELAND DER I DEN GRAD SKAL OPGRADERES.

22-12-2019


Den blåfinnede tun tilbage i Øresund
Stimer af kæmpefisk har i stigende grad Skagen om styrbord. Den blåfinnede tun er efter årtiers fravær i stor stil vendt tilbage for at jage sildefisk og makreller i Øresund, til sportsfiskernes store glæde....
Udvikling Den blåfinnede tun tilbage i Øresund

26-10-2019


SORT - SORT - Alt for mange turister i København
Som forretningsdrivende i Helsingør, der oplever en TOTAL DØD by med under 10 mennesker og tomme gader der råber til hinanden i samme tidsrum, kan man kun forbande Københavnernes klagesang om for mange turister....
Udvikling SORT - SORT - Alt for mange turister i København

25-10-2019


Sct John´s Tropical Islands Resort
Den næste generation af flydende tropiske ferieresorts har formentlig deres egen SOL med....
Udvikling Sct John´s Tropical Islands Resort

21-10-2019


Skal Helsingør etablere ny krydstogtkaj
Bølgerne går højt i debatten om en eventuel krydstogtkaj? - Der er ingen tvivl om at en ny Krydstogtkaj i Helsingør, med tiden vil blive velbesøgt, Måske endda med ventende skibe på reden fordi vi ikke har mulighed for at bygge et kajanlæg der er stort nok til mere end to af de moderne krydstogtskib....
Udvikling Skal Helsingør etablere ny krydstogtkaj

11-09-2019


Helsingør Flis varmeværk skader klimaet mere end kulfyrede værker
Afbrænding af biomasse er langt fra så CO2-neutral, som Forsyning Helsingør bilder os ind, og det gælder i særdeleshed flis og træpiller.....
Udvikling Helsingør Flis varmeværk skader klimaet mere end kulfyrede værker